Skruefundament i stedet for beton
Hvorfor vi vil bygge vores Dansk Cottage på Ærø på skruefundamenter i stedet for et klassisk terrændæk af beton.
Vores grund i landsbyen Skovby ved Søby er på omkring 3.300 kvadratmeter – eng, jord, himmel og en følelse af vidde. Da vi begyndte at planlægge Dansk Cottage, stod det hurtigt klart for os: Huset skal passe ind i dette stykke natur og ikke begrave det under sig.
Et klassisk hus står som regel på et støbt terrændæk af beton. Til det graver man jord væk, komprimerer grus og støber en sammenhængende betonflade. Jorden nedenunder er derefter forseglet: Regnvand kan ikke længere sive ned, jordens liv og planterne mister deres plads, og en sådan plade kan senere kun fjernes med stor indsats.
Derfor planlægger vi anderledes. Dansk Cottage skal stå på skruefundamenter af stål: enkelte pæle, der skrues ned i jorden og bærer træhuset. Vi undlader et sammenhængende støbt terrændæk. Jorden mellem pælene forbliver jord.
Dermed forbinder vi to ting, der er vigtige for os: et moderne skandinavisk træhus, man trives i, og en grund, der bevarer sin karakter. Ærligt talt er det ingen mirakelløsning – også stål har et miljøaftryk. Men til et træhus på en naturgrund mener vi, at det er den mest oplagte vej.
Et skruefundament består af stålpæle med et gevind eller en skruevinge forneden. En maskine skruer pælene ned i jorden som en stor skrue – uden stor byggegrube og uden ventetid, fordi der ikke er beton, der skal hærde.
Pælene når ned i jordlag med tilstrækkelig bæreevne. Dér leder de husets vægt ned i undergrunden via skruevinge og pæleskaft. På pælehovederne monteres højdejusterbare understøtninger. På dem hviler husets bærende konstruktion – hos Dansk Cottage de præfabrikerede træmoduler.
Hvor dybt, hvor mange og hvilke pæle der skal til, afgøres ikke af mavefornemmelsen, men af jorden. Det kræver en jordbundsundersøgelse og en statisk beregning. På vores grund tog firmaet Fremtidens Fundament jordprøver og skruede prøvepæle i i oktober 2026 – mere om det længere nede.
Disse fordele kan et skruefundament have i forhold til et støbt terrændæk – afhængigt af jord, hus og udførelse:
I stedet for en støbt plade bærer enkelte stålpæle huset. Til selve fundamentet støbes der ingen beton.
Der er ingen stor byggegrube og intet gruslag. Pælene skrues i målrettet ved understøtningspunkterne.
Kun pælenes tværsnit rører jorden. Under og omkring huset kan regnvandet fortsat sive ned.
Skruepæle kan i princippet skrues op igen. Stål er et materiale, der er godt at genanvende.
Mindre beton og mindre jordflytning kan reducere udledningen. Om og hvor meget afhænger af det enkelte tilfælde.
Vigtigt: Den faktiske miljøpåvirkning afhænger af stålmængden, hvordan stålet er fremstillet, transporten, typen af fundering, levetiden og hvilken betonløsning man sammenligner med. Også stålproduktion giver betydelige CO₂-udledninger. Vi har endnu ingen livscyklusvurdering af vores hus – derfor angiver vi ingen besparelsestal.
Et sagligt overblik over typiske forskelle. I det enkelte tilfælde afgør jord, bygning og planlægning.
| Kriterium | Skruefundament (stål) | Støbt terrændæk |
|---|---|---|
| Materialeforbrug | Enkelte stålpæle; mængden afhænger af husets vægt og jorden | Sammenhængende plade af beton og armeringsstål, som regel på grus eller skærver |
| Betonbehov | Intet til selve fundamentet | Højt – pladen består overvejende af beton |
| Jordarbejde | Lille, kun ved pælene | Udgravning over hele fladen, komprimering, bundsikring |
| Jordforsegling | Meget lille (pælenes tværsnit) | Fuldstændig under pladens areal |
| Transport | Pæle og iskruningsmaskine; stål har ofte lang transportvej | Flere kørsler med færdigbeton, grus og armering |
| Nedtagning | Kan i princippet skrues op | Nedrivning med tungt materiel; jorden skal derefter genoprettes |
| Genanvendelse | Stål er godt at genanvende | Knust beton kan forarbejdes, oftest som tilslag eller fyld |
| Korrosionsbeskyttelse | Nødvendig, f.eks. varmforzinkning; afhænger af jord og vand | Armeringen ligger beskyttet i betonen |
| Bæreevne | Dimensioneres efter jordbundsundersøgelse og statik; prøvebelastning på stedet mulig | Afprøvet, fordeler lasten over fladen; dimensioneres også efter statik |
| CO₂-aftryk | Afhænger især af stålmængde og stålproduktion | Afhænger især af betonmængde og cementtype |
Læs mere: Det Internationale Energiagentur (IEA) om udledninger fra cement og stål · worldsteel (verdens stålsammenslutning) om stålproduktionens klimapåvirkning · Det tyske miljøagentur (Umweltbundesamt) om jordforsegling: I Tyskland er omkring 45 % af by- og trafikarealerne forseglet.
Vores grund ligger i landsbyen Skovby ved Søby på det nordlige Ærø. Det er en åben naturgrund med masser af plads og himmel. På grunden står allerede en gammel kartoffelkælder.
Den karakter vil vi bevare. Derfor planlægger vi haven så naturnær som muligt:
Fundamentet er én byggesten. Dertil hører flere beslutninger – og for at det er tydeligt, hvad der allerede er gjort, og hvad der stadig er planlagt, står status ved hvert punkt:
Dokumenterede værdier – f.eks. for energiforbrug eller CO₂-aftryk – findes først, når huset står og er blevet målt eller beregnet. Huset forventes rejst i januar 2027, og udlejningen begynder i foråret 2027. Mere om konceptet på siden Bæredygtighed.
I byggedagbogen fortæller vi, hvordan vi besluttede os for skruefundamentet (artikel på tysk): Warum unser Haus auf Schrauben statt auf Beton steht.
Den 21. og 22. oktober 2026 undersøgte firmaet Fremtidens Fundament jorden ved flere målepunkter på vores grund i Skovby og skruede prøvepæle i. Billeder og situationsplanen med målepunkterne finder du i afsnittet Jordprøver på vores grund.
Ikke automatisk. Et skruefundament kræver ingen beton til selve fundamentet, næsten intet jordarbejde og forsegler meget lidt jord. Til gengæld består det af stål, hvis fremstilling også kræver meget energi og udleder CO₂. Hvilken løsning der samlet set klarer sig bedst, afhænger af stålmængde, produktion, transport, levetid og den betonløsning, man sammenligner med. For jorden og grunden er indgrebet ved et skruefundament som regel markant mindre.
Levetiden afhænger især af korrosionsbeskyttelsen (f.eks. varmforzinkning), stålets godstykkelse og jorden – for eksempel fugt og saltindhold. Producenter og statikere dimensionerer pælene til bygningens planlagte levetid. Vi angiver bevidst ikke et generelt antal år.
Ja. Især lette bygninger som træhuse funderes ofte på punktfundamenter, for eksempel skruefundamenter. Det kræver egnet jord, en jordbundsundersøgelse og en statisk beregning. Huset står så let hævet på understøtningerne med luft nedenunder.
Ja, træhuse er forholdsvis lette og kan godt stå på enkelte understøtninger. Det vigtige er en konstruktion, der fordeler lasten ordentligt på pælene, samt pælenes antal, afstand og dybde efter statik. Hos Dansk Cottage sættes præfabrikerede træmoduler på højdejusterbare understøtninger.
I princippet ja. Skruepæle kan skrues op igen med egnet udstyr. Stålet kan derefter genbruges eller genanvendes, og jorden forbliver stort set urørt. Hvor godt det lykkes i det enkelte tilfælde, afhænger af pælenes tilstand og af jorden.
Fordi Dansk Cottage opføres på en naturgrund på omkring 3.300 kvadratmeter, hvis karakter vi vil bevare. Et skruefundament passer til vores træhus af præfabrikerede moduler, kræver ingen stor byggegrube og forsegler næsten ingen jord. Jordprøverne i oktober 2026 var grundlaget for det.
Dansk Cottage skal være et sted, hvor man kan trække vejret: et træhus i Skovby, omgivet af eng, frugttræer og den vide himmel over Ærø – og et hus, der tager så lidt som muligt fra den jord, det står på.
Vi bruger Google Analytics til at analysere brugen af vores hjemmeside. Dine data overføres i den forbindelse til Google. Dette sker kun med dit samtykke. Læs mere i vores privatlivspolitik
